Testamente

Et testamente regulerer, hvad der skal ske med ens formue ved dødsfald.

Ved nogle familieformer er det særligt relevant at oprette et testamente. Her tænkes specifikt på; ugifte samlevende, gifte med børn, sammenbragte familier samt forhold, hvor den ene part er insolvent.

Ugifte samlevende
Det er en udpræget misforståelse, at ugifte samlevende arver hinanden efter to års samliv. Samlevende opnår aldrig arveret efter hinanden, medmindre der udarbejdes et testamente.

Det er muligt for samlevende at udarbejde et udvidet samlevertestamente, hvilket bevirker, at man arver hinanden, som var man ægtefæller dog med enkelte undtagelser. Af disse undtagelser er den væsentligste, at man ikke vil kunne hensidde i uskiftet bo. Ejer man fast ejendom sammen, er det således særligt vigtigt at oprette et testamente, da værdien af afdødes ejerandel af ejendommen ellers vil tilfalde dennes arvinger. Dette vil typisk være afdødes børn eller forældre.

Ovenstående kan være uhensigtsmæssigt, da man vil være nødsaget til at frikøbe ejendommen fra dødsboet. De fleste ugifte samlevende ønsker, at samleveren skal arve formuen, når man afgår ved døden. Dette gælder særligt, hvis man har fælles børn. Ved et testamente kan man sikre, at arven til børnene begrænses og udsættes til, længstlevende afgår ved døden.

Gifte med fællesbørn
Hvis man er gift og har fælles børn, vil halvdelen af første afdødes bo skulle tilfalde længstlevende ægtefælle, mens den anden halvdel vil skulle tilfalde første afdødes børn.

For at undgå, at længstlevende kommer i økonomiske problemer, kan man ved et testamente begrænse arven til børnene til tvangsarven, så børnene først arver resten, når længstlevende afgår ved døden.

Forhold med dine, mine og vores børn
Er man en sammenbragt familie, hvor en eller begge forældre har børn fra tidligere forhold og evt. også har børn sammen, er det vigtigt at modtage grundig rådgivning omkring arvens fordeling. Bliver der ikke taget stilling til arvens fordeling, kan det komme til at bero på tilfældigheder, hvilke børn, der kommer til at arve mest, samt hvordan arven fordeles.

Vil man sikre den ønskede fordeling af arven efter ens konkrete økonomiske forhold, er det vigtigt at søge rådgivning hos en advokat. Det vil indebære stor risiko, hvis man med disse familieforhold ikke forholder sig til arvens fordeling.

Den ene part er insolvent

Er den ene part i et ægteskab insolvent, vil det være en god ide, at den insolvente part giver et arveafkald til fordel for børnene. Har den insolvente part arvet et beløb efter sin ægtefælle eller andre, vil den insolvente parts kreditorer kunne søge sig fyldestgjort i arven. Dette vil i langt de fleste tilfælde være uhensigtsmæssigt, og der bør derfor oprettes et testamente.

Generelt

I alle ovennævnte familieformer er der en række forhold, som man bør overveje samt tage stilling til ved oprettelse af et testamente.

Skal arvemodtageren for eksempel modtage arven som særeje, og hvilken type særeje skal det i givet fald være?

Man bør også overveje, hvorvidt der skal tilføjes et børnetestamente, hvor der tages stilling til, hvem der skal tage vare på barnet, hvis begge forældre dør før barnet er myndig.

Der er flere forhold, som bør drøftes med en erfaren advokat i forbindelse med udarbejdelsen af testamentet.

Jeg står altid gerne til rådighed for en gratis og uforpligtende gennemgang af dit behov for et testamente, inden sagen igangsættes.